|
Københavns Havn - København 2009 - Nedtonet
Optagelserne til dette panoramabillede er taget fra en kran placeret helt ud til vandet for enden af Nyhavn (Havnegade). Mit mål var at lave et smukt sommerbillede, som en opfølger på mit gamle Nyhavn-billede fotograferet fra den anden side af Nyhavn tilbage i 2003 (kilk her for at se billedet). Men denne gang med det nye Skuespilhus og Operahuset på samme billede. Jeg synes de to bygninger med de markante scenetårne, er en lidt sjov reference til en kendt historie - "The Two Towers". Her er det dog to meget markante "tårne" i havnebilledet, som repræsenterer noget lidt andet and Saurons og Sarumans mål i The Two Towers. På billedet er der view til Christianshavn med de gamle pakhuse og Knippelsbro, Havnegade med Custom House (den gamle toldkammer), Navigatørernes Hus for enden af Nyhavn, hele Nyhavns solside, Marmorkirkens kuppel, Hotel Nyhavn 71 og mange andre detaljer.
|
|