|
Rådhuspladsen - København 2005 - Sort/hvid
Panoramabillede som viser Københavns Rådhusplads en morgen i december måned. Jeg gik efter at lave dette billede med en flot morgenhimmel lige efter solopgang, så der er et lysspil i den mørke himmel. Billedet er fotograferet fra taget af Alm. Brands bygning bag HT-terminalen. Ved at kravle ud på et af stativerne på én af de store lysreklamer, lykkedes det at komme fri af reklamerne og tage de 10 fotografier som billedet består af. Billedet viser hele Rådhuspladsen med de 3 flotte tårne - Absalons Gård, Palace Hotel og Københavns Rådhus. På pladsen ses det smukke juletræ og på begge sider af pladsen de mange lysreklamer og den hektiske morgentrafik.
|
|