|
Havnen Sommer / Royalt Bryllup - København 2004 - Nedtonet
På den royale bryllupsdag 14. maj 2004 måtte jeg foretage et "luksus-valg". Jeg havde som den eneste fotograf fået adgang til både Sydbanks tag på Kongens Nytorv og til toppen af Marmorkirken. Problemet var blot, at der kun ville gå ca. 5 minutter fra karet-kortegen passerede Kongens Nytorv, til kortegen nåede ned til Amalienborg. Derfor måtte jeg vælge på hvilket et af billederne, jeg ville have karet-kortegen. Valget faldt på billedet fra Marmorkirken, da jeg har lavet nogle af mine bedste billeder derfra og da jeg mente det ville være en naturlig opfølgning på billedet fra forlovelsen i oktober 2003. Billedet er således taget i det øjeblik karet-kortegen kører op til Amalienborg. På billedet kan man se den store menneskemængde på Amalienborg, guld-kareten og de mange heste i kortegen, de mange Dannebrog over byen og en flot himmel med Cumulus-skyer. Og så kan man naturligvis se hvordan hele København så ud på denne dag. |
|